Store ord fra Stiften

Århus Stiftstidene ville relancere sig selv, og med ærlig selvindsigt indrømmede de overfor århusianerne at avisen ikke var god nok. De lovede bod og bedring og en ny redaktionær linje, der ville få folk til at interessere sig for avisen som aldrig før. Store ord, for at sige det ligeud.

De STORE ORD blev omdrejningspunktet for kampagnen, der blev kickstartet med de største skrevne ord set i østjylland i nyere tid. De kunne ikke ses fra rummet, men de var tydelige nok til at få både lokalbefolkningens og -nyhedernes øjne op for budskabet.

Andet kampagne-burst bestod ligeledes af store ord. Denne gang placeret i byrummet, hvor de teasede byens mennesker til at gætte med på betydning og afsender. Det gav en masse snak og omtale i de lokale aviser - altså komkurrenterne.

Sidste del af kampagnen var afsløringen, der bestod af annoncer, billboards og biografreklamer, hvor Stiften tog ordet, og fortalte om den nye, forbedrede avis.